Så mistede jeg dig og det gør sindsygt ondt. Jeg skal aldrig mere sidde sammen med dig og snakke om rejser, politik og familiehistorier fra fortiden. Du var mit bindeled til en anden verden som du og jeg delte og jeg ved ikke om jeg nogensinde vil kunne dele det med dem jeg holder mest af. Vi skal aldrig mere køre rundt i det engelske landskab og du skal aldrig mere fylde dem med dine historier fra din ungdom og dine rejser. Vi skal aldrig mere sidde på en pub i New Forest sammen og drikke en øl eller to mens vi snakker om fortid og fremtid, du en larger og jeg en ale. Vi skal aldrig mere spankulere rundt i Salisbury på Market Day eller drikke te sammen hos familien derovre.

Det er ikke til at tro det. Det er ikke til at tro at du ikke er her mere og vi ikke skal snakke om fremtiden og om alle de rejser vi kunne være taget på sammen. Du vil aldrig sidde uden foran hytten i Paloleme og skrive mig et postkort og gå i vandet 3 gange om dagen. Og vi kommer aldrig aldrig aldrig til at gøre det sammen, som vi har gjort så mange ting sammen og haft så mange oplevelser sammen. Men jeg skal også huske at være taknemmelig.

Jeg er taknemmelig for de ture vi har været på sammen. Jeg er så taknemmlig for vores ture til England sammen, bare du og jeg, selv om jeg ville ønske at Claes havde nået at komme med os og ville have fået den fornøjelse – som det virkeligt var. Jeg er taknemmlig for dine historier og dine til tider fantastiske vittigheder og nej far, den med frøen er ikke en af dem, men jeg elsker dig for den alligevel, for den siger alt om dig. Jeg er så umådelig taknemmlig for din humor og din evne til at grine ad dine egne vittigheder, selv om ingen andre grinte – det er sku bare deres tab, for latter er så godt og så sundt for sjælen. Jeg er taknemmlig for dine lidt skæve udtryk og ordsprog, kun os der var dig nærmest ved hvad det betyder at man kan “næse i numsen”.

Jeg er taknemmlig for dine livsanskuelser og for dit flegmatiske væsen. Der var ikke meget der gik dig på og du opsøgte aldrig ligegyldig konfrontation, for det var du alt for stor til. Når livet nu skulle nydes så er det jo også komplet spild af tid at bruge tiden på unødigt drama. Få det ud ad systemet, og så bare videre derudaf, for der kommer intet godt ud af at dvæle ved fortidens fejltagelser. Livet er for kort til at angre. Du havde i sandelighed fundet et af livets simple sandheder.

Jeg er taknemmelig for at du var et socialt indigneret menneske der troede på, at alt andet end en større social ligehed mellem mennesker var et tab for os alle. Du var politisk med dit hjerte – ingen floskler eller store idiologiske termer og fraser – du var på de svages side og brugte en stor del af dit liv på at kæmpe deres sag.

Jeg er taknemmlig for, at du lærte mig og mine søskene, at en fremmed bare var en ven man endnu ikke havde mødt. Du lærte os at være åben over for alle mennesker og møde andre ét menneske ad gangen. Vi var dine børn – dine små anden generationsindvandre. Min åbenhed for andre mennesker og andre måder at tænke på og på forandring, kan jeg takke dig for. Dine gave til mig og resten af menneskeheden var din varme og rummelighed.

Jeg vil sørge for at møde de mennesker jeg møder på min vej igennem livet, med den samme varme og rummelighed. Jeg vil aldrig være bange for at tage et skridt udi det ukendte, takke være dig og du vil altid være med mig i mine tanker, mit hjerte og mine handlinger.

Jeg vil altid elske og savne dig far.