Minder i scrapform

Dette lille indslag har været længe undervejs. Jeg er ikke så god til at updatere min lille blog som jeg kunne være, men pyt. Det handler om min far som jeg tabte tidligere i år – det menneske som nok mere end noget andet, har været med til at forme den persone jeg er blevet med alderen. Billedet nedenunder er taget engang i 1970 og er af mig som baby sammen med min far.




IMG_0105
For en tid siden gennemgik jeg billeder og udklip som min far havde samlet igennem et helt liv og fandt en masse virkeligt interessante udklip og billeder. Bl.a. en artikel fra en Sri Lankansk avis (den gang hed det dog Ceylon) med et billede hvor bl.a. min far var på – han stod i et eller andet køkken i et youth-hostel og lavede sin egen mad. Artiklen omhandler ikke min far, men handler om hvor de her rejsende man møder forsvinder hen efter mørkets frembrud (altså på det her vandrehjem) til en pris af kun 1,5 Rupie pr. overnatninge. Har jo selv lige rejset Sri Lanka rundt og det billigste jeg boede var 1000 Rupie pr. nat. Minder mig om, at det for mig var lidt en speciel oplevelse at besøge Sigiriya klippen og se frescoerne på klippevæggen, da min far havde en lille træskåren figur fra Sri Lanke, af netop en af disse frescoer. Det er den på billedet til højre.

Blandt udklippene var også en avisartikel fra en lokal avis i Southampton – kunne desværre ikke se hvilken avis. Med overskriften “Round the world went a Millbrook apprentice – He found adventure and a wife from Denmark” starter artiklen således: “Whisky smuggling, selling cod-liver oil pills to the Chinese as body-building tablets and using a Danish tram card as a free-ride pass on Jordanian busses. These were some of the ruses used by David Long to get him round the World”. En dag vil jeg transkribere hele artiklen her til nettet – utrolig spændende læsning.

Jeg fandt også et kort over Indien hvorpå han havde traced min mors og hans rute rundt i Indien, samt et udklip fra en avis med et billede af en lysekrone – hvilket henledte mig på en historie min far fortalte mig en gang, om en lysekrone min farmor, som var værktøjsmager og i øvrigt lavede dele til Spitfire fly under anden verdenskrig, havde lavet og som havde hængt på Rådhuset i Southampton. Hvilket minder mig om, at jeg snart må anskaffe mig en scanner så jeg kan digitalisere nogle af alle de her billeder og artikler. For det var faktisk en meget kunstnerisk lysekrone hun havde lavet der.

Der var også blandt de mange fotos, udsklip og andet godt en masse billeder af mine aner – billeder som var 100 år gamle, måske mere, og som viste mine fjerne slægtninge (fjerne i tid, ikke i blod). Bl.a. var der en hel side med billeder af min farmors onkel Charlie både alene og sammen med hans regiment i Indien og Frankrig. Onkel Charlie, hvis navn var Charles Tongs, døde på vestfronten under første verdenskrig og er begravet på Beumont gravgården i Frankrig. Midt i Southampton står der en mindebuste over de fra byen faldne under første verdenskrig (han var i Hampshire Regimetet) og jeg ved stadig, tydeligt, hvor på busten hans navn står, selv om det er øverst oppe og næste utydeligt i dag grundet dårlig vedligeholdelse.

Min far havde stor interesse for familiens historie og var en dygtig samler, af historier og anekdoter fra sit og andres liv. Et islæt jeg må siges at have arvet i form af min interesse for genealogi (slægtsforskning). Det virkeligt spændene er jo ikke kun hvor vi kommer/stammer fra, men rent faktisk at kende nogle af historierne der udspillede sig. Det giver en følelse af identitet, at kunne se sig selv som en del af noget større, noget tidsløst og hvordan vi nogle gange lever videre i minderne af dem som kommer efter os. Og hvor er det bare spændende nogle gange, at vide at man, omend kun for få øjeblikke i ens liv, går i ens aners fodspor – man føler næste da, at man lære dem at kende, selv om man aldrig rigtigt mødte dem.

Snestorm over Danmark 9. december 2012.