Sikken en intens ferie jeg var på med min kammerat Lasse. Vi fik set så meget, at det føltes som om vi var afsted i flere uger – vi var dog kun væk i én uge.

Vi måtte jo tidligt op for at tage et tidligt fly, der så skulle bringe os tidligt til Helsinki. Det var tidligt og det satte også sine præg på undertegnede senere på aftenen. Efter at Ville havde hentet os fra lufthavnen og bragt os til Kaisa’s rækkehus i Helsinki’s udkandt, tog vi den med ro – eller rettere sagt, vi blev tilbudt noget muserende vin hvorefter vi blev sat til at lægge tæppe i Kaisa’s entre. Mig, Lasse, alkohol og så håndværkeri – så kan hun fandme lære det hende Kaisa. Fuck hvor var det ikke særligt pænt…

Men vi kom afsted til byen efter lidt sen frokost og startede på Zetor bar. Ikke nogen fantastisk bar, men alligevel kitch nok til at jeg syntes Lasse skulle opleve den. I hvert fald kom Lasse op og sidde på en af Zetor bars berømte traktorer.

Senere på aftenen havnede vi på, hvad vi fik beskrevet som en bar med et lettere suspekt klientel – men det skulle vise sig at være en super hyggelig bar, hvor vi faldt i snak med en masse lokale typer.

Men så kunne jeg heller ikke længere. Kunne mærke på Lasse at han havde lyst til at fortsætte, men vi har meget forskellige døgnrytmer, selv om de i løbet af turen langsomt svandt ind. Jeg var da også vågen og sprudlende kl. 8.30 næste morgen og havde lavet kaffe og te til Lasse, inden han (alt for tidligt) nærmest blev tvunget til at stå op – vi skulle jo ud og opleve Helsinki.

Vi fik da også set en god bid af Helsinki, inklusiv en flere timers vandretur rundt på Suomolinna (Sveaborg), som er en befæstet ø ud fra Helsinki’s havn, som dog nu er beboet og har museum, restauranter mm.

Jeg har jo set Helsinki et hav ad gange, så højdepunktet den dag, var en tur i en offentlig sauna (Arla Sauna). Det er ikke sidste gang jeg besøger en sådan…

Mandag gik turen så til Skt. Petersborg. Vi havde jo håbet lidt på at se bare en smule mere pigtråd og store grumme vagter med en AK47 ved skulderen, men ak – de gode gamle koldkrigsdage er ikke mere…

Skt. Petersborg var og er fantastisk. Jeg vil ikke gå i detaljer, men der er i sandheden en masse at opleve og det bliver nok ikke sidste gang jeg besøger den by. Vi fik set det meste af det vi havde på plakaten. Især Blodskatedralen og Eremitagen var imponerende. Vi brugte 4 timer på Eremitagen og så kun en brøkdel – og så var vi i den grad mætte af kunst. Vi fik i sandeligheden set meget i Skt. Peterseborg – det var ferie i et højt tempo. Personligt savnede jeg dog indtryk fra Sovjet eraen, men den må jeg tage i næste hug.

Vi havde indtil nu feieret i høj fart, men tilbage i Finland skruede vi nu ned for tempoet og tilbragte de sidste 3 dage af vores ferie i et hus fra 18 tallet, nemlig den gamle kanalvogters hus ved Strömma i begyndelsen af den Finske skærgård. Her bor min gamle ven Markus sammen med Petra og det er et smukt sted der indbyder til afslapning og fordybelse.

Det skulle blive stedet vi tog tempoet af ferien og fik laddet op til turen hjem. Det blev til en lille sejltur til Mathildedal og lidt hygge ved bålet om aftenen og så en masse læsning med den obligatoriske morfar midt på dagen.

Men jeg syntes jeg herfra, vil lade billederne tale…