Året var 1962 og det var sommer. Arthur var taget med sin skolekammerat Hjalmar til Hjalmars families sommerhus i Sverige. Hjalmars mor var ud af en fin svensk familien, selv om Hjalmars danske far vist ikke var lige så fin i det som moren. Morens familie var en Svensk fabrikant familie som havde aktiver inden for både skovdrift og jernmalmsindustrien og de havde et fint gult sommerhus i Småland og Hjalmar havde fået lov til at låne det samme med sine venner denne sommer. De glædede sig da de kørte ud ad grusvejen på deres cykler. Solen skinnede og det var en varm sommerdag og forventningen var stor. De havde taget toget til Örebro og en bus derfra til Kristinehamn og haft deres cykler med så de kunne cykle det sidste stykke fra Kristinehamn til morens sommerhus.

Sommerhuset lå ud til en dyb sø. Udover selve huset var der et en udehus en 20 meter fra hovedhuset i kantene af tilstødende skov samt et bådhus og en badstue ved vandet. I forlængelse af badstue og bådhus var der en badebro. Alle bygninger var malet gule som hovedhuset, undtagen udhuset som var malet rødt. Selve sommerhuset havde to etager. I stueetagen var der et køkken, et bryggers, en spisestue samt en opholdsstue. På ovenetagen var der tre soveværelser og et lille kontor. Det var et overdådigt sommerhus. Arthur var benorvet over størrelsen på sommerhuset. Det var ret imponerende når man tænker på at Hjalmars familie boede 4 personer i en toværelses på Vesterbro. Hjalmars mor havde virkligt giftet sig nedad når man tænkte på hvad hun kom fra. Men Hjalmars forældre var kommunister og var derfor ligeglade med social status som Hjalmar forklarede. Det var da heller ikke Hjalmars mor der havde givet tilladelse til at de kunne bruge sommerhuset denne sommer, men derimod Hjalmars morfar som havde belønnet Hjalmars flotte afgangseksamen ved at tilbyde at han kunne tage op i sommerhuset med et par af hans venner denne sommer. Hjalmar havde fået gode karakterer ved sin afgangseksamen fra folkeskolen og skulle lige som Arthur nu videre på gymnasiet. Hjalmar var blevet optaget på Metropolitanskolen hvilket havde gjort hans morfar meget stolt. Morfaren og dennes familie var mildest talt ikke særligt begejstret for Hjalmars far eller moren for den sags skyld. Hjalmars morfar referede til Hjalmars forældre som ugudelige og røde djævle. Arthur forstod det ikke helt, men de havde fået lov til at tilbringe sommeren i dette fine hus i disse fine omgivelser og så var alt andet jo ligegyldigt. Det skulle blive en mindeværdig sommer.

Hjalmar havde vist Arthur og de to andre hvordan man fyrrede op i badstuen. Den kunne blive meget varm og endnu varmere når man smed vand på stenene der lå øverst på ovnen. Arthur skulle senere komme til at kende dette fænomen som en sauna. Men her i Sverige blev det kald for en badstue. De skiftede til at udfordre hinanden om hvem der kunne sidde længst i varmen hvorefter de løb ud ad badebroen og sprang i søen. Arthur syntes det føltes skønt.

I bådhuset var der en robåd samt en masse fiskegrej, så flere af dagene sejlede de ud på søen for at fiske. De fangede mest småfisk som de smed tilbage, men de fangede også et par geder som de forsøgte at grille over åben ild. De smagte godt nok, men var fyldt med små ben, så det meste af det blev smidt ud igen. Ib kunne slet ikke lide fisk, så han ville ikke have noget med fangsten at gøre. Men Ib var en rigtig spøgeful. Han havde fundet et dødt egern den ene dag mens de havde samlet kantareller i skoven. Senere på dagen havde Ib fået fat i en aktionman, som vist tilhørte en af Hjalmars fætre, som var iklædt dykkerudstyr i form af en lungeautomat på ryggen, en slange der gik til munden samt dykkermaske. Han fjernede dykkerudstyret fra aktionmanden og påførte det det døde egern. Om aftenen sejlede de ud til et sted hvor naboen havde sat et bundgarn ud. De skiftedes til at ro og fnise mens de roede ud til naboens bundgarn. Da de kom ud til bundgarnet hev de et stykke op og placerede det døde egern i garnet. Der blev fniset konstant men lavmælt så naboerne ikke hørte dem. De forestillede sig naboens reaktion når han fandt det døde egern i sit garn iført fuldt dykkerudstyr.

Denne nabo måtte lide en del denne sommer grundet de unge drenges narrestreger. Hjalmar vidste at naboen havde et hjemmebrænderi i skove og hvor i skoven det var placeret. Så en sen aften havde de sneget sig ud til hjemmebrænderiet og tyvstjålet en flaske sprit. De havde blandet spritten med hindbærbrus for at tage noget af den grimme smag. Hjalmar, Arthur, Ib og Michael var blevet meget fulde. De havde lavet et kæmpe bål foran sommerhuset og danset rundt om det og hylet som var de indianere hvorefter de var hoppet nøgne i søen. De havde været kåde og ekstremt beruset, men den næste dag var det hele ikke så sjovt længere. De havde alle været ekstremt syge og havde skiftet til at kaste op i skovkanten. Det gjorde de ikke igen denne sommer.

Arthur vågnede en tidlig morgen og gik ud og stillede sig på badebroen. Klokken var 4 om morgenen og lyset fra solen kunne anes, men endnu ikke ses. Der hang en lav tåge henover søen. Det hele virkede fortryllende og han kom til at tænke på Marianne. Skønne Marianne med hendes ibenholt sorte hår og blå øjne. Han havde danset med Marianne til skolens afslutningsfest og de havde kysset hen mod slutningen af aften. Han havde tænkt meget på Marianne siden den aften. Marianne gik i sort tøj og kaldte sig for beatnik. Arthur vidste ikke hvad det betød, han vidste bare at hun var mystisk og interessant og dejlig at kysse. Han kiggede ud over vandet og tænkte på om det var sådan her det så ud når mosekonen bryggede. Han havde hørt sin mormor nævne at når der lå en tåge henover engen eller det stille vand, så var det mosekonen der bryggede. Han forestillede sig en heks med en stor gryde og en stor rund mave og en vorte på næsen iført en natsort kjole og et gråsort forklæde. Gad vide om beatniks var en slags hekse. Måske var Marianne i familie med mosekonen. Måske var mosekonen hendes mor og måske var Marianne en heks som havde fortryllet ham. For fortryllet det var han bestemt. Der skulle gå længe førend han skulle gense Marianne, men denne tidlige morgen var hun for en stund ganske tæt på derude et sted i tågen med sin tryllebryg.

Arthur længes.